Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/hiatus.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 4833
5/4 - Demanovska Cave of Liberty - Hiatus

Ny dag – nye oplevelser. I dag er jeg gået i Rasmus Klumps fodspor og har besøgt en vaskeægte drypstenshule. Men først en lille introduktion.

Anden morgen på Abahouse

Jeg klarede morgenrutinen: lavede en omelet, spiste, skrev om dagen før. På mange måder var min morgen ret perfekt.

Jeg gik ind til byen – i dag skulle jeg se grotten. Alt gik fuldkommen som det skulle; jeg ventede kun 10 minutter på bussen, chaufføren var flink og hjalp mig med at stå af ved det rigtige stop.

Efter en vandring der føltes markant længere end den var, stod jeg ved indgangen til den mest besøgte grotte i Slovakiet! Jeg var spændt og glad.

Two o clock”, lød det prompte.

Bittert – jeg skulle vente en halvanden time på, at den næste rundtur gik. Men solen skinnede. Jeg havde nogle sider tilbage i min bog. Jeg satte mig og kiggede skiftevis rundt i det flotte område omkring skiftevis ned i min bog, der tog til i spænding.

Min drypstenshule: Demanovska Cave of Liberty

Der er et utal af stalagmitter og stalaktitter, i et væld af forskellige nuancer. Gul, grå, sort, blålig. Rundturen i grotten starter i 870 meters højder og tager turister med rundt for at se en af de smukkeste grotter i Centraleuropa.

Lidt om drypstenshuler

stalagmitter_og_stalaktitterDrypstenshuler opstår når der flyder vand igennem en hule, der på vejen opløser kalk. Dette kalk transporteres med videre, indtil det drypper ned fra loftet. Når vandet drypper efterlader det noget af kalken, hvilket (henover lange tidsperioder; det tager 10-15 år for 1 cm^3 at blive dannet) udvikler sig til at være stalaktitter, der hænger ned fra loftet.

Noget af kalken forbliver dog i den vanddråbe, der falder, hvilket gør at der vokser stalagmitter op fra gulvet. Derfor vokser drypsten ofte i par – og mange gange smelter de sammen til en søjle.

Uden at det skal gå hen og blive en længere naturgeografi-time, så skyldes de forskellige farver på drypstenene, de mineraler, der nogle findes i vandet udover kalk.

Er vandet ’rent’ – altså kun med kalk, så bliver stalaktitterne og stalagmitterne hvid, er der jern i vandet får de en rødlig eller gullig farve, mens de bliver grålige, hvis der primært er mangan.

grotte i slovakietTilbage til rundturen

Luften var kølig – 7 grader – og jeg priste mig lykkelig for at have smidt min jakke i rygsækken. Her gik vi så: En meget divers gruppe (både børn og ældre) på 20 mennesker, hvoraf størstedelen talte slovakisk. Ind havde dog også sneget sig nogle chilenere, nogle polakker og nogle slovenere.

Udover at forbedre måden de taler til deres kunder, så jeg også gerne at de havde en engelsktalende guide. Mens vi gik rundt dernede, var der enkelte stop med en Big Brother-lignende højttalerstemme, der fortalte om de vigtigste fakta. Guiden – der startede med at sige, at han ville fortælle lidt på alle sprog efterhånden – sagde konsekvent 25 sætninger på slovakisk for så at fremsige 5 ord på noget, der kunne ligne engelsk.

Heldigvis havde jeg mine chilenere. Den ene chilener kunne slovakisk, hun oversatte så til sin lille gruppe, hvorefter jeg spurgte en af gruppens medlemmer, der gav mig et kort resume på spansk-engelsk.

Jeg blev imponeret gang på gang af grottens særegenhed. Først var der drypsten, så var der et ’vandfald’, som aldrig holdt op med at løbe. Så kom der en gruppe af ildrøde drypsten i blomster-lignende formationer.

En trappe mere og så lød der vild brusen, da vi nåede ned til en 34 meter dyb flod 200 meter under bjerget. Helt klart vand, der flød ned gennem bjerget.

Indtil man tilbage i 1920’erne, begyndte at grave efter grotter, havde de smukke formationer og farver i dette område ikke tjent noget formål.  Der havde aldrig været komplekse livsformer her, da her hverken var næring eller lys.

Hen mod slutningen kom nogle mærkelige blomkålslignende stalagmitter, der lå spredt udover et stort, åbent område. Afslutningen var i den dunkle ’kirkegård’, hvor loftet var kollapset få år tidligere og havde taget store mængder drypsten med sig faldet. Der var nu ikke nok mineraler til, at de kunne vokse igen, så området lå øde hen og mindede om en slagmark.

Efter en times vandring rundt i hulen, var det ud i solskinsvejret igen. Dejligt at få varmen igen.

Endnu en vandring

Hvad med en ekstra 15 km vandretur? Jeg takkede ja tak, ved at misse bussen. Jeg gik fra grotten til Tesco – og fra Tesco hjem. En vandretur på godt 15 km.

Tesco er et britisk supermarked der findes to steder i verden: Storbrittanien og Slovakiet. Mens man kan undre sig over deres disponering, så glæder jeg mig over det lave prisniveau.

Videre til Krakow!

Næste stop er Krakow, hvor der både skal opleves arkitektur, historie og polsk storbystemning! Jeg glæder mig.

Jeg vil helt sikkert anbefale en tur til Liptovsky Mikolas til alle, der af den ene eller anden grund er i området, og gerne vil have nem adgang til de Lava Tatra-bjerge og altså også denne fantastiske drypstenshule.

*Jeg måtte ikke tage billeder selv. Alle billeder er fra WikiMedia*